Abbas Zhuàng En ung mand med mellemøstlige aner. Søn af en Kinesisk mor og en Arabisk far, har han levet et liv uden for de normale, sociale rammer. Hans mor har holdt meget fast på de gamle, traditionelle, kinesiske traditioner, hvilket har givet Abbas en stærk spirituel personlighed. Samtidig så han samfundet vende sig imod hans far og han mærkede hvordan han blev marginaliseret udelukkende pga. hans afstamning. Denne spiral af indre uro, søgen efter noget større, spirituelt, og en stigende pres fra samfundet resulterede i Abbas hurtigt fandt sin plads i skyggen, på kanten af samfundet. Som ung flygtede han hjemmefra – ikke fra sine forældre, men fra samfundet. Han flyttede ind i en gammel, nedlagt lagerbygning sammen med en kæreste. Hende og hendes venner formede en aktivist gruppe. Stille og roligt blev Abbas hevet ind i gruppen, som i stigende grad begik mere kriminelle handlinger. I et forsøg på at passe ind i verden fulgte Abbas med ind i gruppen, og svor troskab til missionen om at bringe lighed til verden. Samtidig var dette også et løfte om ikke at vende tilbage til den verden de havde forladt, den verden der havde vist dem alle ryggen. I takt med gruppens handlinger blev mere og mere voldelige blev de mere og mere radikaliserede til det punkt, hvor Abbas brugte sine fortræffelige evner inden for kemi til at bygge en bombe. En bombe der skulle vise sig skæbnesvanger. Gruppen navngav sig selv Vejen Ud og de vedtog at deres første mission i denne nye gruppe skulle være at sætte alle lønslaverne fri. Med referencen til en gammel film med Bratt Pitt besluttede de sig for at springe en bank bygning i luften. En sen aften, iklædt skimasker og sorte hættetrøjer sneg de sig ind i bygningen og placerede bomberne som Abbas havde produceret. En anden fra holdet havde engang arbejdet som ingeniør, og mente han viste, hvor de skulle placere bomberne for størst effekt. Dagen efter var de i nyhederne. 600 mennesker var døde. Der havde været en kæmpe firmafest på nogen af de helt øverste etager, og alle i bygningen samt mange andre i området omkring døde da bygningen styrtede i grus. Der gik ikke lang tid før gruppen blev samlet op af politiet, og pga. Abbas evner indenfor kemi, og muligheden for at det kunne have været mere end blot simple springstoffer blev han placeret under ekstraordinær, sikker forvaring. {{:random:characters:img_20161024_213810.jpg?200|}}