===== Sailan's fald ===== === De første dages frihed === Kære Dagbog\\ Det er nu mange år siden jeg sidst kunne skrive til dig\\ Jeg ved at de fleste af dine minder ligger derhjemme\\ Hvor jeg dog savner de sandede strande...\\ \\ Jeg har nu vandret rundt her i Waterdeep i 3 dage\\ Livet har ikke været let, og jeg har måtte arbejde\\ hårdt, så ingen finder ud af hvad jeg kan.\\ Mere end noget andet vil jeg hjem, men jeg frygter\\ for hvad der ville ske med mine familie og de andre\\ hvis nogen fandt ud af hvor mange vi er på øen...\\ \\ 3 dage har jeg været fri fra Liam... 3 dages frihed\\ Jeg har været nede ved havnen et par gange for at se\\ hvornår de forlader Waterdeep. For nu holder jeg mig\\ skjult, har ikke lyst til at blive fanget igen...\\ \\ Med håb for fremtiden\\ Sailan\\ === Savnen vokser === Kære Dagbog\\ Jeg har ledt gennem mange søkort, og forhørt mig rundt\\ omkring på forskellige kroer ved havnen, men har fundet\\ ingen tegn på noget der minder om mit hjem...\\ \\ Jeg hørte om Moonshae Isle's, først troede jeg det var\\ mit hjem, men fandt desværre hurtigt ud af at det ikke\\ var hvad jeg ledte efter... har aldrig set så mange øer\\ ligge så tæt op af hinanden...\\ \\ Jeg mindes i hvert fald ikke mange nærtlæggende øer\\ Men hvordan skal jeg nogensinde finde hjem?\\ Før jeg blev bortført havde jeg aldrig været væk fra\\ øen. Jeg lå flere dage under dækket på piraternes skib\\ før jeg så dagslys igen...\\ Og da jeg gjorde... det var at gå fra asken til ilden.\\ Piraterne der havde bortført mig og mine venner...\\ må de hvile i fred...\\ Piraterne blev boret af et andet skib. Det var der jeg\\ mødte Liam, kaptajnen af det andet piratskib...\\ \\ Jeg må rense mine tanker.. vi snakkes ved kære dagbog\\ jeg er bange for at jeg ikke kan klar at skrive mere\\ for denne aften...\\ \\ Med sorg i sindet\\ Sailan\\ === Liams Mærke === Kære Dagbog\\ Her til aften fandt jeg atter migselv vandrende ud til\\ kajen. Jeg stod der længe med hans mærke i hånden...\\ Det er nu mange uger siden at jeg sidst så Sarabella\\ forlade havnen og stikke til søs, men jeg har ikke kunne\\ gøre det. Jeg har ikke kunne smide scarabæen væk, trods\\ den minder mig om tiden som slave... som værktøj...\\ For var det ikke alt hvad jeg var? et værktøj for hans\\ bedrag mod andre... et værktøj til at få sneget ting ud\\ til steder hvor hans ansigt ville vække for meget opsigt.\\ Jeg kan huske hans ord... "Du er min nu lille ven, du skal\\ nok komme langt"... jeg gøs ved tanken.\\ Han bare selv en magen til min, bar den stolt på hans vest,\\ hans mærke, hans flag. Men det var mere end bare et mærke.\\ Han bare den også som var det en lykkeamulet, en talisman fra\\ en tid længe glemt. Jeg lærte at se når noget bekymrede ham,\\ ved at se hvornår han følte efter scarabæen.\\ Er det hvad den er blevet for mig nu? en sadistisk form for\\ tryghed? Minderne smerter mig, men stadig vil jeg ikke midste\\ den. Dog holder jeg den skjult, ville nødigt have nogen så det\\ og genkendte mig.\\ Den er og bliver det nærmeste jeg har på et minde om min fortid\\ og jeg vil aldrig glemme mit sande hjem... om jeg så skal bære\\ dette smertelige minde, så gør jeg det for at holde mig kurs...\\ Med smerter i hjertet\\ Sailan\\ === Første skridt hjem === Kære Dagbog\\ Mit savn for mit hjem er større end nogensinde, og jeg har sat mig\\ det fast at jeg skal finde en vej. Uanset hvad, så vil jeg finde\\ hjem igen...\\ \\ En mand på kroen Den Sunkne Havfrue, fortalte mig at en nede på\\ havnen kunne skaffe mig søkort så jeg ville kunne finde vej. Jeg\\ stolede på ham, og opsøgte sælgeren på havnen...\\ \\ Kostede mig en del at få de kort, og ingen af dem viste noget jeg\\ kunne bruge til noget... Hvis jeg bare havde haft tid til at finde\\ hans skjulested for hans værdigenstande, så havde jeg ikke mistet så\\ meget på det...\\ \\ Med hævn for øje\\ Sailan\\ === Kold hævn === Kære Dagbog\\ Det er nu 3 uger siden jeg begyndte at arbejde som servitrice på den\\ Sunkne Havfrue, og det har været et par hårde uger. Men nu var tiden\\ inde til min hævn, og det var det hele værd. Nu er det dog snart tid\\ til at Beatrice forlader kroen og ikke ses igen.\\ \\ Beatrice har ansvaret for at tilse værelserne de næste par dage, så\\ der vil gå lang tid før de finder hans lig. Og når de gør, så sidder\\ jeg trygt igen og er gæst på en anden kro.\\ \\ Jeg sidder og tænker over at jeg aldrig ville have gjort sådan noget\\ hvis jeg havde været hjemme blandt min familie og barndomsvenner...\\ Men jeg tøvede ikke da jeg skar halsen op på ham, eller da jeg stak\\ sælgeren ned, som solgte mig de falske kort. Jeg føler ikke en gang\\ nogen skyldfølelse eller andre samvittighedskvaler...\\ \\ Men ingen eller noget, skal stå imellem mig og min rejse hjem!\\ \\ Med koldt blod\\ Sailan\\