Kalan blev fundet som barn ude foran et kloster, blot 12 sommere gammel. Han var beskidt og underernæret og havde nok levet på gaden noget tid. Klosteret tog imod ham med åbne arme, gav ham mad og et tørt sted at sove. Selv om de kun kunne tilbyde brød at spise og stengulv at sove på, forblev Kalan på klosteret og talte aldrig om sin fortid, han talte faktisk sjældent.

“Connaissance” stod der på den ring han havde om hånden, han blev gen-døbt af præstene da han aldrig talte sit navn. Han blev senere optrænet i religionens sind.

Det varede ikke længe før Kalan begyndte at interessere sig for at vide så meget som muligt, han begyndte at læse en del og lære nogle af de gamle sprog. Snart efter hans *nu er jeg gammel* rejste han ud for at læse de gamle runer og skrifter i dværgenes land, hertil beskytter han sig med al hvad han lærte i klosteret. Hvis du spørger den gamle præst på klosteret han kommer fra, hvad han leder efter, ville han nok fortælle at han leder efter en bestemt historie.

Han started med at rejse syd imod *by*, hvortil han mødte *Stefan*, en “Tiefling” der syntes at have interrese for at gøre andre mennesker godt.


*Nu er jeg gammel* = skal lige finde et passende ord.