Rollespils WIKI

9th of Redfall - 11th of Redfall.
Gruppen kommer til byen Stonebridge hvor deres kontaktperson, elver spejderen Telosint, venter med information om deres kontrakt. Han fortæller at mange karavaner er forsvundet de sidste par uger, og at jeres guild har fået til opgave at finde dem og bringe orden til handels ruten mod øst. Undervejs støder gruppen på en meget fuld og ulykkelig halfling, Wilhelm, der har mistet sin søn i en af de forsvundne karavaner, og får sluttet sig til gruppen på deres rejse mod øst. De finder spor efter kamp og vogne der er blevet trukket ind i skoven og de følger sporene til en labyrint af tjørnekrat og tåge. Inde i labyrinten bliver de overfaldet af en Shambling Mound, som griber fat i Kitsu, men som hurtigt må lade livet overfor gruppens overvældende angreb. De fortsætter til en lille lysning, med en sø og et vandfald, der gemmer en hemmelig hule indgang. Inde i hulen finder gruppen både de overlevende fanger fra karavanerne, og deres fangevogter, en stor grøn drage, der tilbyder dem at bytte nogle af fangerne for Kitsu, der lugter lidt af elver. Gruppen går straks til angreb og en drabelig kamp bryder ud, der nær tager livet af halvdelen af gruppen. Det lykkes til sidst at få nedlagt dragen med samarbejde og nogle velpladserede spells, og gruppen får befriet fangerne inde i hulen.

11th of Redfall - 13th of Redfall.
Gruppen finder en stor skat i dragens hule og gemmer den i en Bag of Holding. Så drager de ud af tjørnekrat og tåge og begiver sig tilbage mod Stonebridge igen, nu med de overlevende fanger, fire mennesker, to halflings og en dværg med sig. I Stonebridge modtager de en belønning af borgmesteren på 100 platin stykker, og siger farvel til Wilhelm og hans søn og de fire mennesker. De drager hjem igen til Halgeon sammen med dværgen Tolvar Ironstout, hvor der venter en stor velkomst og en kæmpe fest. Humøret er højt og gildesalen varm den aften. Gruppen møder guildmasteren, Malakar Grey, og mange andre af deres frænder hos de grå ulve. Til sidst bliver de introduceret til en elver ved navn Hatharel, som skal følge dem i deres videre færd.

14th of Redall - 15th of Redfall.
Morgenen efter festen i guildhallen bliver gruppen råbt an af deres guildmaster. Han fortæller dem at der er nogle jobs at finde på et bounty board i guildet, men at han også har en personlig efterspørgsel til dem. To scouts er forsvundet oppe nordpå og Malakar er bekymret for dem. Gruppen beslutter sig for at drage nordpå, men først efter at de lige har klaret et living dungeon der er poppet op i nærheden af Halgeon. De drager vest på og finder en mindre landsby der er blevet undergravet af et living dungeon med et klart Arcane præg. Gruppen overkommer to fælder for at åbne en dør der fører dybbere ind i hjertet af dungeonen…

15th of Redfall - 18th of Redfall.
… hvor de bliver transporteret til et rum med en Arcane Golem, der vidste sig at være hjertet i denne dungeon. Efter noget besvær fik gruppen nedlagt golemen og blev transporteret tilbage til hvor de kom fra. To små lilla ædelsten ligger tilbage efter sejren over golemen, og gruppen drager op til overfladen igen. Der bliver de budt velkommen af landsbyens leder, der tilbyder at holde en lille fest for gruppen om aftenen. Men Recna er ikke velkommen ved festlighederne, da han viser sig at være en Necromancer. På grund af frygt og overtro vil landsbyen ikke have Recna i nærheden, og resten af gruppen forlader stedet sammen med deres følgesvend. De drager nordpå imod byen Ambervale, hvor de to scouts skulle være forsvundet, og kommer efter to dages rejse til en landsby ved navn Tarnsted. Her går de ophold for natten, men bliver mødt med en trykket stemning af byboerne. Alle er bange i byen og med god grund, for om natten går spøgelser igennem byens gader og får folk til at forsvinde. Dette sker for Kynes og Kitsu, der begge vågner op i en mørk krypt, bundet på hænder og fødder, liggende i hver deres sten sarkofag, med blod dryppende ned i hovedet fra en udskæring i loftet. En mand klædt i præste rober, og omgivet af zombie slaver, byder dem velkommen og fortæller at han kan tilbyde dem evigt liv og glæde, hvis blot de lægger sig ned og lader ritualet blive færdigt.

18th of Redfall.
Imens Kynes og Kitsu ligger og forsøger at slippe fri i krypten, ankommer Recna og Hatharel til kirken på højen hvor spøgelses optoget kom fra. De har medbragt byens borgmester og en smed, Helga, der hjælper dem med at få adgang til kirken ved at bryde låsen og slåen op. De kommer indenfor at og finder en trappegang med låg der går nedenunder kirken. Da de åbner låget hører de en zombie stønnen og bliver angrebet af 2 zombier. De får nedkæmpet dem, og begiver sig længere ned i krypten. Kynes og Kitsu slipper fri fra deres fangeskab og får også nedlagt 2 zombier. Gruppen mødes i midten af krypten men bliver overfaldet af flere zombier, og en mystisk mand klædt i præste rober, som de har hørt hedder Fader Darrell. Gruppen finder hurtigt ud af at han er en vampyr og har forsøgt at transformere landsbyboerne om til zombier. Efter at zombierne er blevet lagt til hvile, konfrontere gruppen Fader Darrell. Han forsøger at forhandle sig til sin frihed, men efter noget snak frem og tilbage får han et klart nej fra gruppen. Han forsøger at flygte, men bliver jagtet og kommer ikke langt før han må lade sit uddøde liv til gruppen og deres hellige ild.
“Lad ham brænde, og lad guderne sortere. - Kynes.

18th of Redfall - 21st of Redfall.
Efter at have nedkæmpet vampyren Fader Darrell, mærker gruppen en tilstedeværelse i krypten som trækker i dem. De går nedenunder og åbner en sten dør i krypten hvorpå der står:
“Her ligger begravet Evenon Greenhart, dæmon dræber, beskytter af Tarnsted og vogter af slangernes nøgle.”
Indenfor møder de et skelet af en tidligere ridder, Evenon Greenhart, som takker for at have fjernet de onde magter i kirken som havde holdt hende tilbage. Hun beskriver at en ridder med en rød kappe kom forbi for et par uger siden og stjal den nøgle hun skulle beskytte, efter at han havde forvandlet Fader Darrell til en vampyr. Hvis gruppen kan skaffe hende nøglen tilbage, vil hun berige dem med nogle af sine gamle artifakter. Hun giver gruppen sin velsignelse, og de drager videre mod Ambervale. På vejen stødder de på en ork patrulje, der har en Ettin til følge, som de forsøger at snakke sig udenom. Det lykkes ikke, da orkerne er mere interesserede i at dræbe Hatharel (fordi han er elver) og tage resten til fange. Orkerne må lade livet, de bliver animeret af Recna, og Ettinen indviljer i at vise gruppen vej til orkernes lejrer, i bytte for noget mad og sin frihed. Gruppen slår lejrer en times tid fra Ambervale, som de kan se er indtaget af orker og ettins. Kitsu bliver sendt ud på en scouting mission for at finde ud af noget mere, forklædt som en spinkel ork. Han bliver dog fundet i nærheden af orkernes fæstning og bliver sendt indenfor. Resten af gruppen venter til næste dag og får lagt en plan om hvad de nu skal gøre. De bliver enige om at ville redde Kitsu, hvis han stadig er i live og de scouter også orkernes fæstning. Hatharel mener at der burde bo andre elvere i denne skov, og han forsøger at tage kontakt til dem. De finder ham og fører ham væk til deres lejrer for at tale med deres kaptajn.

21st of Redfall - 24th of Redfall.
Hatharel bliver ledt til en elver lejrer af en flok scouts, ledet af deres commander, Velani. De oplyser Hatharel om situationen med orkerne i området, og de bliver sammen enige om at hidkalde resten af gruppen så de i fællesskab kan redde Kitsu. Kitsu har i mellemtiden fundet vej igennem orkernes bjerg fort og fandt en vej ud, dog ikke helt uden skræmmer. Han lægger sig til at sove i skoven udenfor men bliver bortført af et andet lille elver kompani der fører ham til Hatharel og Velani. Resten af gruppen ankommer og de beslutter sig for at finde slaverne fra Ambervale, og samtidig finde ridderen med den røde kappe, som er draget imod de ruiner slaverne er igang med at udgrave. Gruppen finder vej gennem skoven mod vest og ser en stor gruppe af orker, giants og trolls der drager imod vest. De gemmer sig og undgår kontakt, inden de drager tættere på ruinerne. Da de ankommer til ruinerne midt om natten ser at orkerne har sat barrikader op omkring et gammelt slange tempel. Der formår de at angribe porten og lave to forskellige bagholds angreb, der fuldstændig for krammet på orkernes dårlige organisering. Efter orkerne er nedkæmpet bliver slaverne befriet, og blandt dem finder gruppen de to scouts som de var sendt ud for at finde af Malakar Grey. de to scouts, Hemmy og Lemmy, leder slaverne, der just er blevet udstyret med orkernes våben og forsyninger, syd over mod Ambervale. Imens drager gruppen ned i mørket af slange templet, og støder på to vogtere, Bone Nagas, som de nedkæmper inden de fortsætter ind i mørket.

24th of Redfall.
Templet gemmer på mange skjulte hemmeligheder og farlige fælder, men gruppen overkommer de fleste uden større besvær. Deres fremfærd er blokeret af et kammer med 4 sten søjler i hovedhøjde. Hver af dem er en nøgle til kammerets dør, og gruppen undersøger resten af templet for at finde gåderne der kan føre dem videre. Det lykkes at finde og løse alle gåderne, og gruppen bevæger sig mod enden af templet. Der ser de et enormt rum, formet som en stor trappe der fører langt opad, og på toppen ser de en ridder i grå stål rustning og med en rød kappe. Manden ligner til forveksling Talic, der genkender ham som Malarc Voldaren, Talics længe tabte bror. I Malarcs følge er en rødklædt troldkvinde og en række zombier. Kvinden står tilbage og kaster spells efter gruppen imens Malarc forsvinder længere ind i templet. Efter noget tid, og megen møge, får gruppen forceret sig vej til troldkvinden og hun forsøger at flygte. Hun løber ind af en gang, hvor en lysende blå cirkel i gulvet transportere hende til et ukendt sted. Kynes og Hatharel er de første der kommer igennem portalen, kun tidsnok til at se Malarc stå med et Scepter i hånden og igang med at gøre klar til at forsvinde da Troldkvinden, Nuileth, træder tættere på.

RETCON: Malarc kaster en spell (Word of Recall), og i hører ham sige: “Oh Ruby Sorceress, Lady of Book and Bones, heed the prayer of your chosen priest. Let our spirits take flight through your realm of Death, and carry us to our sanctum.” lige inden de forsvinder i en rød sky af støv og energi.

Hatharel formår at kappe hendes ene arm af, men det lykkes alligevel for de to skurke at stikke af. Resten af gruppen indhenter Kynes og Hatharel, der finder en lille grøn slange nøgle på gulvet.

24th of Redfall - 1st of Frostfall.
Talic bliver udspurgt om hans kendskab til ridderen i den røde kappe, der efter sigende skulle være hans bror. Talic må afvise at svare, da han er for omtumlet og ude af fatning til at kunne finde sammenhæng i hændelserne. Gruppen forlader stedet og begiver sig sydover for at mødes med landsbyboerne, der er ledsaget af elverne under Kommandør Venali, og de to halfling scouts Hemmy og Lemmy. Om aftenen slår gruppen lejrer, og Talic genvinder fatningen og beskriver hvordan hans bror, Malarc, drog ud på en mission for blot få måneder siden for at gøre et indhuk i Diabolistens domæne. Man havde ikke hørt fra Malarc siden, og han mentes bortgået af Bahamuts kirke. Det fik Talic til at forlade kirken og selv søge svar, ved at finde hjælp hos de Grå Ulve. Gruppen snakker sig frem til at hvad end der har fået Malarc til at forlade lyset og søge mørket, så må de vise ham at den sande vej ligger andetsteds, og at de vil få ham til at genvinde troen på lyset. Dagen efter støder gruppen sammen med elverne og landsbyboerne, som de får ledt igennem skoven og udenom Ambervale, der er belejret af mange orker. Gruppen nedkæmper en lille ork udpost, og får genet landsbyboerne i midlertidig sikkerhed i Tarnsted. Under kirken i Tarnsted snakker de med spøgelset af Evenon Greenhart, der forklarer dem lidt om the Darklands og giver dem et par magiske Bracers. Til slut rejser gruppen hjemad mod Halgeon, og de får rådført sig med Malakar om hvad de nu skal gøre. Hatharel får den herboende troldmand, Jaryax Flamescale, til at kaste en overvågnings besværgelse for at finde ud af hvor Drow necromanceren Nuileth befinder sig, og han ser følgende:

2nd of Frostfall - 15th of Frostfall.
Dagene går med fest og glæde i Halgeon, og især i de Grå Ulves haller. De Dødes Dag fejres hvert år som en flere dage lang begivenhed, og dette år er ingen undtagelse. Alle opslag på job tavlen er taget ned indtil festivalen er overstået. I mellemtiden modtager alle medlemmer af de Grå Ulve et brev, der hidkalder dem til et stort møde dagen efter festlighederne er færdig. Dagen oprinder, og de Grå Ulve holder stor møde. Malakar Gray introducerer en veteran af en eventyrer, Maetrim Gamstram, en human kriger der har i sinde at tage på en ekspedition nordpå for at bygge en udpost i en gammel by der just er dukket frem på landkortet, Highroof. En anden herre, half-elfen Keelen, introducerer sig selv til hver enkelt deltager, og virker som om han har en personlig interesse i denne ekspedition. Inden rejsen påbegyndes får gruppen et tip fra Malakar. Der er blevet set en ridder i en rød kappe, oppe nordpå og han mener at gruppen nok burde kigge nærmere på denne information. Kynes, Recna og Talic drager afsted sammen med en lille gruppe folk. Kitsu ligger derhjemme og slikker sine sår, Hatharel er på et ærinde for hans dronning og Tainem er draget hjemad for at se til sin jord. Den lille gruppe når at rejse i 2 uger, hvor de blandt andet bliver overfaldet af en lille flok Griffins, og får skudt en Manticore fuldstændig i smadder. Gruppen ankommer til et lille hus, der ligger langt oppe i nogle sne klædte bjerge i Bitterwood.

15th of Frostfall - 18th of Frostfall
Inde i huset venter Hatharel og Kitsu, sammen med en druide ved navn Manin. Han tilbyder kost og logi for natten. Gruppen rejser videre dagen efter i det hårde vinter vejr, og finder ly i en lille snæver hule. Dagen efter ankommer gruppen til en lille dal på toppen af bjerget hvori der ligger en lille landsby, skuttet sammen i midten af dalen. Sneen dækker i et tykt lag og gruppen møver sig igennem for at komme til byen. De bliver mødt af vagter og landsbyboere som tager vel imod dem. Dette er Highroof og har ikke set udefrakommende i 2 generationer. Gruppen bliver introduceret til Illum Mankai, byens leder, der beretter om at de har mange problemer som gruppen kan hjælpe med (deres eksakte natur er endnu uvist). Han fortæller at magi er utilregnelig her i området, og at der ligger et tempel til Hextor her i bjergene. Hextor var vist nok født her, eller noget. Gruppen får nys om at en karavane har forladt byen, og de sætter straks efter den, hvad de selv finder, suspekte vogn. Der finder de at den er blevet overfaldet af en slags Frost Wurm og at føreren er blevet dræbt. Gruppen nedkæmper monstret og redder samtidig en ung mand inde fra vognen. De vender alle sammen tilbage til Highroof og de bliver fejret af hele byen.

19th of Frostfall
Gruppen bruger den næste formiddag på at undersøge nogle spor og ender med at drage op til Hextor's Tempel for at lede efter Talic, der i løbet af natten er forsvundet. Ved hjælp af magi lokaliserer gruppen den platin ring som Talic bærer, og finder efter noget møje indenfor i templet, der er skjult i bjerget. Indenfor finder de en mægtig port der er låst, og gruppen søger efter en måde at åbne døren på, da en fælde pludselig deler gruppen der kæmper i hærdigt for at finde en vej ud. Det lykkes til allersidst og gruppen samles foran porten der nu er til at åbne. På den anden side er det som om at en anden verden åbner sig op foran dem, med træer og sump så langt øjet rækker.

19th of Frostfall
Sump landet strækker sig foran gruppen og det virker enormt. Gruppen står i en “naturlig” grotte der er præget af fugtig varme, knæ-højt vand og slam. De begiver sig igennem rummet og finder efter lang tid frem til et sæt stendøre der fører dem fremad. I det næste rum, udskåret af kyndige håndværkere, står der en stentavle midt i rummet, prydet med en grøn juvel og et ukendt skriftsprog der dækker tavlen, imens to døre fører fremad, og to døre fører baglæns (gruppen kom fra én af dem). På tavlen står der en masse ting på et sprog som kun Recna kan læse, og han fortæller at for at kunne fortsætte skal man bruge “Herrens syn, styrke og blod”. Gruppen studser over den mystiske besked, og beslutter sig for at undersøge templet mere inden de bruger kræfter på tavlens gåde. Et jordskælv rammer og dørene til templet smækkes i. Gruppen finder at dørene ikke er låst, men at det sumpede rum som de kom fra havde skiftet position. Det var som om at templet og dets rum skiftede position i takt med jordskælvene. Gruppen får med megen møge og magi findet vej til endnu et lokale hvor der også står en stentavle, ganske som den første. Denne gang snupper de den grønne juvel fra tavlen, der viser sig at være en del af et større scepter som de trækker ud. Et slange scepter, ganske som den de så blive taget for øjnene af dem af Malarc Voldaren, ridderen i den røde kappe. De begiver sig tilbage igennem lokalerne, der ganske pålideligt ændrer position i forhold til hinanden, hver gang der kommer et jordskælv. Da de har forsøgt sig med et par døre et par gange kommer de frem til at lokale, enormt som de andre, fyldt med aske og gravstene. I midten af rummet står der ffire kultister omkring et stenbord, hvorpå Talic ligger og ser forpint ud. En flok skeleter rejser sig for at gå gruppen i møde og spærre dem vejen, men et par velplacerede besværgelser for hurtigt gjort kål på både kultister og skeleter. De befrier Talic, der ligner en der var igang med at blive balsameret levende. Han er syg, formegentlig af en guddommelig art, og han kaster balsameringvæske op. Sammen begiver gruppen sig udenfor og finder en dør der kan lede dem udenfor til Highroof's sne klædte landskab. Sygdommen i Talic beginder at ætse hans øjne ud, og det ender med at de smelter ud af hans kranie, til stor smerte og rædsel for dem alle. Dog kan han se igen. På magisk vis har Talic fået synet igen, nu med Darkvision, men er ude af stand til at “lukke” øjnene igen. De går alle til ro i Highroof og Talic forbereder sig på hvad der fremover skal ske.

20th of Frostfall
Dagen derpå tager Talic kontakt til sin gud Bahamut. Guden oplyser Talic om hvor de kan finde svar på Malarcs adfærd og omvendelse til mørket. Platin dragen fjerner også noget af den forbandelse der ligger over Talics øjne, og brænder noget af den vanhellige magi væk. Talic kan nu se igen, igennem to lysende platin farvede kugler af energi der ligger plantet der hvor hans øjne en gang var. Han mødes med gruppen i deres opholdsstue og fortæller dem hvad han ved, og forviser dem om at han har det okay. Dernæst banker det på døren og Illum Mankai (lederen af Highroof) træder indenfor. Han takker gruppen for deres heltedåder, men han bliver snart afbrudt af råb udefra. En flok kultister i sorte rober har samlet sig udenfor, og kræver at Illum overgiver den magiske stav som gruppen har fået fat på. Efter noget kort debat frem og tilbage gør gruppen sig klar til at slås mod den store flok kultister, der udelukkende består af unge mennesker. Gruppen viser sig at være de unge folk ret overlegende, og i et desperat forsøg på at nedkæmpe de fremmede i deres herres navn, kaster deres leder Orsik en sidste besværgelse. Alle kultister, døde som levende, bliver på magisk vis samlet til et kæmpe væsen af is og ødelæggelse. Foran gruppen står en Avatar til Agganor, som en frost giant demigod som ligger begravet under bjerget. Gruppen samler al deres styrke i ét koordineret angreb og fæller kæmpen, før den formår at volde megen skade. Et par bygninger står ødelagte hen efter kampen, og gruppen begiver sig hen til Illum Mankais hjem hvor de modtager en gave, en lille boks, med et kompas der peger nordpå. Efter et par timer hvor de får snakket med Mankai, ankommer Maetrim fra Halgeon med sin karavane. Med sig har han en del folk til at (gen)opbygge guildets haller her i Highroof. To High-elf wizards ankommer også for at etablere en Teleportation Circle her i Highroof, og går igang med at stabilisere den urolige magi i området. De teleporter gruppen tilbage til Halgeon og deres guild hall, hvor Jaryax Flamescale just har etableret deres egen Teleportation Circle. De samles indenfor til varme og mad, men inden aftenen er ovre bliver dørene til guildet smækket op, og lys og varme forsvinder fra hallen. I døråbningen står der en skikkelse, klædt i rejsetøj. Han ser dødeligt forbrændt ud, sort og afsvedet hud, og siger i en mørk og raspende stemme: “Hvor er Kynes?”

21st of Frostfall.
Stemmen tilhører en mand ved navn Eriksonn, en mand fra Kynes fortid. Han er en udød Revenant der er kommet for at finde Kynes og bede om hans hjælp til at finde og nedkæmpe en af deres fælles gamle krigs kammerater, kaptajn Fahey, som var skyld i at både Eriksonn og Kynes brændte for blot måneder siden. Eriksonn beretter om at Fahey og hans løjtnant Welley stak af efter deres ugerning til byen Sterngate oppe nordpå. En debat bryder ud i gruppen om hvad de skal stille op med dette vandrende lig. Nogle stemmer siger han skal dø igen, andre siger at han har brug for hjælp, men de fleste vil lade Kynes tage beslutningen, da det er hans gamle ven der står foran dem. Efter Kynes vender på hælene og går sin vej for at samle sine tanker, beslutter Tainem sig for at dræbe dette udøde væsen. Eriksonn tager ikke slagene særlig tungt, han vender sig blot om og går sin vej, hvorefter han modtager de sidste stød fra Tainem, og falder om i en bunke af støv og tøj. Dagen derpå begynder gruppen at proviantere, da kursen nu er sat mod Sterngate, eftersom alle spor og tegn fra skæbnen peger nordpå. Kynes, Kitsu og Tainem tager en tur på markedet, imens Hatharel og Recna går på biblioteket for at lære mere om hvad “The Vault of the Sky King” er for noget. De finder en del information, men bliver pludselig afbrudt da en stemme taler til dem fra mørket i biblioteket: “I har udspioneret på os, og i er begyndt at blive en torn i siden på min mester. Jeg er kommet for at sende jer fluks til de dødes land.” Stemmen tilhører den maskerede dværge skikkelse som gruppen så følges med Malarc og hans troldkvinde Nuileth. Med hjælp fra skyggevæsner forsøger han at dræbe Recna og Hatharel, men de formår at undslippe med livet i behold. Samtidig bliver den anden del af gruppen overfaldet af et usynligt, luftskabt væsen der forsøger at dræbe dem. De får nedkæmpet væsnet efter nogle strabadser, og mødes med resten af gruppen i guild hallen. Der gør de klar til at blive teleporteret nordpå, til byen Starport, som skulle ligge forholdsvis tæt på Sterngate.

21st of Frostfall - 7th of Highmoon.
Gruppen bliver teleporteret til Starport, en travl og livlig by midt inde i et bjerg. Magiske, flyvende cirkulære platforme med byer på hver side svæver i midten af bjerget. Gruppen kigger kort rundt og beslutter sig for at skynde sig videre mod Sterngate. De finder et kort og begiver sig gennem Drage Skoven udenfor bjerget, nordvest på af skov stier. Udenfor er der koldt, og regnen begynder at sile ned efter kort tid. Dagene går, og bliver til en uge, før gruppen oplever noget mærkværdigt. Skov stien har ført dem op i et bjerg pas, og længere fremme ser Kitsu en lille flok Yeti'er der er i færd med at bære en død bjørn op af bjergsiden, op til en hule i klipperne. Bjørne liget bliver hurtigt snuppet af an hvid, reptil ligninge snude med lange rækker af spidse tænder, og gruppen vurderer at tandsættet kunne tilhøre en voksen hvid drage, et farligt væsen der husere disse kanter. Før de får set sig om, er Kynes gået fremad mod Yeti'erne, i vished om at dragen skal nedkæmpes. Yeti'erne ser ham og begynder at hyle som en bitter vinter vind, men angriber ikke direkte før Kynes er kommet tættere på. De hvidpelsede vilddyr bliver hurtigt besejret, og just som gruppen skal til at køre vognen forbi hulens munding, lyder en dyb og hvæsende røst: “Nu hvor i har gjort det af med mine slaver, hvad har i så tænkt jer at give mig til gengæld? I kunne blive min aftensmad, men jeg syntes vi skal lege en lille leg først.” Hatharel skynder sig frem og får slået en handel af med dragen, så den ikke fortærer resten af gruppen. Han afgiver en masse penge til dragen, og den tillader dem at rejse gennem dens skov de næste 7 dage. Gruppen formår kun lige at undslippe Drage Skoven inden tidsfristen udløber og når sikkert frem til Sterngate. Her møder de nogle folk der har opgaver til dem, blandt andet en halvelver kaptajn vis far er forsvundet, en Tiefling alkymist som tilbyder dem en masse potions og andre goder, og en vandringsmand som leder efter legendariske artifakter her i norden. Inden de går til ro finder de ind på den lokale kro, den Gyldne Eg, og Hatharel støder ind i et par skumle fyre som lader til at kende Kynes. De forsøger at flygte fra byen, men Hatharel råber dem an og siger: “Vent, disse mænd er forrædere, anhold dem!”

7th of Highmoon - 11th of Highmoon.
De to mænd til hest forsøger at ride ud af byen så hurtigt de kan. Byporten foran dem er lukket, men den spinkle af mændende, Farhey, kaster eksplosioner af ild efter porten til den går op. Byvagterne begynder at skyde på de flygtende mænd, alt imens Hatharel sætter efter dem. Resten af gruppen hører balladen og kommer til for at hjælpe. Det ender kort efter med at Farhey ligger død i sneen uden for byen, og den anden mand, Welley, bliver taget til fange. Med sig havde de også en kvinde der var bundet, som også faldt i kampens hede. Kynes genkender hende som Lyra, en tidligere krigs kammerat, og bringer hende til den lokale kirke for måske at kunne få hende genoplivet. Med hjælp fra Recna kan den lokale præst få liv i Lyra igen, og hun fortæller dem om sin tid med Welley og Farhey, der har været ganske forfærdelig. Gruppen indlogere hende på den Gyldne Eg, og drager videre nord mod Oxtown. Der finder de en spåmand, den dimensions-rejsende sigøjner Kalcelmo. Han spår deres fremtid via magiske tarokka kort og fortæller at de vil finde gaver og rigdom, både for krop og sjæl, her i nordens kolde land.

Recna trækker kortet: The Swashbuckler, og Kalcelmo fortæller:
“With a certain panache, and a bit of recklessness, you can attain even greater physical agility, but it will not come to you without sacrifice.”

Tainem trækker kortet: The Avenger.
“The winter cold holds a powerful weapon, made just for your hands. But to wield it, you must cast aside either the darkness in you soul, or the light that keeps it at bay.”

Hatharel trækker kortet: The Bishop.
“Great wisdom or knowledge is within your grasp, you need only ask the right question, and it will reveal itself to you”.

Kynes trækker kortet: The Darklord.
“Somewhere in the south, a keep has just passed into your rightful ownership, but to claim it, you must free its stony heart from corruption.”

Efter det rejser de nord-øst over, for deres kompas er begyndt pege den retning.

12th of Highmoon.
Gruppen ankommer til et stort klippefremspring der tårner over vejen mod øst. De bestiger bjerg siden og finder et plateau hvorpå der ligger en sten-platform. Platformen er ottekantet og hver af kanterne er prydet med en 3 meter høj søjle, alle sammen med sirligt udhuggede runer. I midten af platformen står der en 1 meter høj cirkulær søjle, hvorpå der står:

“Compass, key on pillar rest.
Survive a minute is your test.
Show me now what you do best.”

Kompasset bliver plantet på søjlen, og straks begynder en rumlen at gå igennem jorden og nogle af de yderste søjler begynder at lyse og knitre med energi. Ud af den blå luft begynder glas-agtige skikkelser af giants at poppe frem, flere og flere som tiden går. Søjlerne affyrer deres elektriske energi imellem hinanden, og nogle nye begynder at lade op til endnu en salve. Gruppen får fremmanet en klippe mur der holder dem beskyttet imod meget af prøvens magt, men efterhånden som runderne går kommer der flere og flere fjendtlige væsner til. Store og grå granit kæmper, der ligner stone giants, ankommer og begynder at smadre gruppen og muren. Hatharel og Tainem løber rundt i periferien af platformen og nedkæmper de små glas giants. Kynes, Recna og Kitsu formår at udskadeliggøre de større Granit kæmper, indtil der til sidst opstår en stor og massiv Storm Giant, bestående af det pureste koral, midt i hele arenaen. Kampen er hård og mange i gruppen er hårdt medtagede, da prøvelsen slår sit sidste klokkeslag, og alle monstrene forsvinder ned i jorden, som om de aldrig havde været der i første omgang. Kompasset flyver op i luften og på undersiden af den sætter en lille femkantet plak sig fast, et lille trofæ og bevis på at den første prøve er besejret. Gruppen går ned af klippen og laver en hytte ud af klippevæggen og en Wall of Stone. Om natten bliver de observeret af nogle natlige rovdyr, en lille flok dinosaurer med hvid vinter pels. Det bliver hurtigt skræmt væk, og gruppen lægger sig til at sove.

13th of Highmoon - 17th of Highmoon.
Dagen derpå rejser gruppen videre nordpå, imod byen Silverbrook. De lærer hurtigt at den er fyldt med rakkerpak og uhygiejniske mennesker. Efter et skænderi med “portvagten” og lidt truende adfærd, beslutter gruppen sig for at gå udenom Silverbrook og søge direkte vestmod, ind i Tahkunu skoven, for at finde kaptajn Lorethars far, Keeroy. Efter at landskabet har været støt stigende i ca 2 km ind mod centrum af skoven, begynder terrænet at gå nedad. Der ligger en tung tåge og dis over skoven. Efter en halv dagsrejse indmod skovens midte, i en søgen efter Tahkunu'erne, støder gruppen på en enorm og grønskælet dinosaur. Øglens skæl lader til at afværge magisk energi en smule, men et par vel pladserede pile og sværd hug senere falder øglen død om på jorden. Med nogen møje får gruppen knækket et par skæl og tænder af dyret, og får skåret en stor luns af dens kød ud. Blodet fosser fra såret og begynder at fylde en lille pøl af klart vand ved siden af den døde øgle. Pludselig kommer vandet til live, og der opstår en næsten menneskelig skikkelse der taler til gruppen:

“You have killed this sacred beast. You outsiders have no right to do that, nor any right to be in this forest. Get out, GET OUT!!!”

“We are trying to find the Tahkunu.” siger Kynes.

“Don't worry, I'll make sure that they find you.”

Og med ét falder vandet tilbage i pølen igen. Gruppen snakker lidt frem og tilbage og ender med at begive sig tilbage imod Silverbrook, af frygt for hvad Tahkunu'erne vil gøre, når de finder dem.

17th of Highmoon - 27th of Highmoon.
Vi hopper frem i tiden og står foran den sidste af kong Hadnir's prøvelser. I mellemtiden er der sket lidt af hvert. Her følger nogen af de vigtigste ting:

• Tahkunu'erne finder gruppen og bringer dem ind til deres hellige træ i midten af skoven. Der finder de Keeroy, kaptajn Lorethars far. Han fortæller at hans liv snart var forbi, og han havde rejst hertil for at lægge sig til at dø, i nærheden af Lorethars mor, en rødhåret Tahkunu kvinde.
• De finder den anden prøvelse nordøst for Tahkunu skoven, tæt ved Hel's Åbning som er en enorm revne der går dybt ned i jorden. Her overvinder de et puzzle og nogle gåder.
• De rejser øst over, og møder nogle Frost Giants der vil dyste med dem. Gruppen vinder alle dystene pånær styrke prøven, og kæmperne lader dem gå frit videre til den tredje prøve.
• Den tredje prøve ligger syd for Thryms Trone (højborgen for Frost Giants her i norden). I denne prøve skal de vise deres sjæls renhed. De bliver hver især transporteret til et afskåret demiplan hvor de ene og alene skal overvinde en skygge version af dem selv. Alle klarer opgaven og dukker frem igen ved prøvens start, men Tainem virker markant forandret.
• Derefter rejser gruppen øst på, over frost og kulde, hvor de blandt andet mødet nogle Is dryader, der har brug for hjælp med en nærliggende korrupteret krypt. Nekromantiske kræfter er gennemsyrer stedet, og en gammel konge af Frost Giants er vågnet fra sin evige søvn. Gruppen formår at overtale ham til at lade sine udøde kæmper forblive i isen, og han lægger sig til at sove igen.
• Gruppen ankommer til den fjerde prøvelse, der tester deres mod, snilde og samarbejde. Sammen skal de nedlægge en enorm golem, hvis svage punkter ikke er lige til at regne ud. Det lykkes til allersidst, og gruppen begiver sig sydpå, mod den sidste prøvelse.
• De ankommer til byen Wintermere, der bliver angrebet af nogle sne-mennesker kort efter at gruppen er ankommet. Sammen med byens garde formår de at skubbe sne folket tilbage for en stund. De indviljer i at hjælpe folket i Wintermere med deres problem, og tager ud for at mødes med en diplomat fra Yuki-jin folket. De består af en masse is, vand og luft Genasi (elemental humanoids). De får sluttet en nogenlunde stabil våbenhvile ved at finde et frost relikvie til Yuki-jin folket, en frossen orb der er beskyttet af en hvid drage.
• Turen går derefter sydpå mod et mere vulkansk landskab, med floder af ild og klipper af størknet lava. Her bliver de overfaldet af en flok Remorhazes' på jagt, men formår at nedkæmpe et par stykker og skræmme resten væk.
• Snart når de den femte og sidste prøvelse, men ikke før de får snakket om hvor længe siden de sidst har hørt noget fra Malarc og hans kompaner. Ude foran den sidste prøvelse, en dør i en stor klippevæg, finder de en rød kappe, og en taske med et brev i.